Om

hLiseleje Borgerforening blev etableret i 1947 og foreningen har til formål:

Udvikling og forskønnelse af Liseleje.
Lave gode arrangementer, både for børn og voksne.
Samarbejde på tværs med andre foreninger, kommunen samt styrelser og ikke mindst lokale borgere og medlemmer.
Deltage i/og arrangere borgermøder.
Hverve nye medlemmer.

For at bevare det aktive Liseleje vi alle kender, er foreningens medlemmer én af grundstenene til fortsat at forbedre og forskønne vores dejlige område. Dette i en balance med omtanke for naturen, miljøet og det autentiske Liseleje, og den udvikling, der nu en gang er nødvendig, for et stadigt aktivt og tiltrækkende miljø.

Ishuset, for enden af Classensvej ved stranden varetages og vedligeholdes af borgerforeningen. Ishuset blev bygget I år 1901, og blev brugt at fiskerne til at opbevare is, til nedkøling af fisk. Ishuset er Liselejes varetegn og mange minder og historier om fiskerlivet I Liseleje kan fortælles af de mange beboere I Liseleje.

Ishuset ved stranden blev brugt af fiskerne til opbevaring af is

Borgerforeningen står desuden også for vedligeholdelse og eftersyn af Naturlegepladsen Havtyren – et stort aktiv for Liseleje og en af Halsnæs Kommunes største turistattraktioner, ligesom vi  – som ejer af Parken ved Torvet – står for vedligeholdelse af parken hele året rundt.

Borgerforeningen står for mange arrangementer, og i samarbejde med byens Erhvervsforening og andre ildsjæle, kan vi sammen skabe aktiviteter i byen.

Af årets populære arrangementer kan nævnes:

Strandrensning og hejsning af det Blå Flag
Sankt Hans, fejring og bål på stranden samt børne Sankt Hans

  • Uge 30 aktivitets ugen
  • Musik festival  uge 30
  • Vildt på Havtyren i efterårsferien
  • Andespil for hele familien
  • Jule udsmykning af hovedgaden

Borgerforeningen støtter op om Liseleje Uge 30, hvor der tilbydes aktiviteter for hele familien.

 

Vi i borgerforeningens bestyrelse arbejder for at Liseleje skal være et sted, hvor vi gerne vil være og, hvor der er plads til alle.